Vaskemidler - hvorfor er de nødvendige?

Hvad er vasketøj?

Med mindre vi holder sommerferie i en nudistlejr, så har de fleste mere eller mindre tøj på, både dag og nat. Det være sig undertøj, nattøj, festtøj, arbejdstøj, sportstøj og så videre. Så snart vi har iført os en beklædningsgenstand, bliver denne i større eller mindre grad snavset.

Selv om vi ikke udfører hårdt fysisk arbejde afsondrer vi sved, huden afstøder døde hudceller, som sætter sig i det tøj vi har på. Under arbejde er der risiko for at tøjet bliver beskidt af stænk fra komfuret i køkkenet, jord fra havearbejde, maler- og oliepletter, støv og meget andet. Vi kan være uheldige at spilde rødvin under maden, frugtsaft når vi spiser frugt, og så videre.

På et eller andet tidspunkt ønsker vi, at tøjet igen skal blive rent og se pænt og præsentabelt ud. Så vasketøj kan bestå af alt fra en T-shirt, der blev båret et par timer til arbejdstøj, som har været brugt en hel uge til beskidt arbejde, inden det ender i vasketøjskurven.

 

Vasketøj
Vasketøj

 

Polære og upolære stoffer

Til at vaske tøj bruger vi gerne vand. Vand er, set med en kemikers øjne, ikke andet end et organisk opløsningsmiddel på linje med rensebenzin og perchlorethylen (PCE), men der er en væsentlig forskel.

Alle kemiske forbindelser har særlige egenskaber, der kan angives ved forskellige parametre som kogepunkt, massefylde og polaritet. Vand er det mest polære stof der findes, mens rensebenzin og PCE er nogle af de mest upolære stoffer der findes. Her imellem finder vi alle andre kemiske forbindelser. Herunder de stoffer som snavset i vores tøj består af.

I kemien siger man ”lige opløser lige”. Dermed menes at stoffer, som ligger i den polære ende af skalaen er opløselige i eller blandbare med vand, men uopløselige i upolære opløsningsmidler som benzin og PCE. Tilsvarende er stoffer i den upolære ende opløselige i benzin og PCE, men ikke i vand. De stoffer, som ligger nogenlunde midt på skalaen er som regel opløselige i både vand og benzin, men for den sags skyld ikke særligt godt opløselige i nogen af dem.

 

Polaere-upolaere
Polaritet

 

Brug af Rensebenzin og PCE

Nu vil nogen måske spørge om, hvorfor vasker man ikke i andre opløsningsmidler, som rensebenzin eller PCE, hvis det er mere effektivt end vand. Det gjorde man også tidligere på renserierne. Der brugte man rensebenzin, terpentin, chloroform og PCE som rensemidler.

Problemet er, at disse stoffer ikke bare opløser skidtet, men også hjernecellerne på dem, som arbejder med stofferne, samt at de er meget skadelige for miljøet. Det koster stadig mange penge at få renset forurenede grunde fra tidligere renserier, da disse stoffer endte i kloak og undergrunden. I dag anvendes næsten kun rensebenzin i renserier.

Maskinerne er også blevet bedre til at undgå udslip til miljøet, men problematisk er det, og absolut ikke noget man bør stå med i husholdningen derhjemme. Der er vand stadig det mest fornuftige i kombination med et fornuftigt vaskemiddel.

 

Renseri
Renseri

 

Den gyldne middelvej

Ved brug af sæbe er princippet, at der er tale om et molekyle, som i den ene ende er polært, og denne ende vil derfor gerne opløses i vand. Den anden ende af molekylet er upolær og vil derfor gerne opløses i eller opløse upolære stoffer.

Sådanne stoffer findes der masser af i naturen, som vi bruger i vores vaskemidler. På trods af det, er der blevet fremstillede syntetisk specielt designede molekyler med de ønskede egenskaber, som desværre findes i mange andre vaskemidler.

 

Lavendel
Lavendel

 

Vaskeeffektiviteten

For vaskemidlers vedkommende taler man om vaskeeffektiviteten. Målestokken er relateret til vaskeevnen af rent vand. Rent vand har naturligvis en vis vaskeeffekt, men kan ikke fjerne alt snavs. For eksempel fedt, der er upolært.

Ved at tilsætte en sæbe forøger man altså effektiviteten af vandet i forhold til at fjerne snavs fra vasketøjet. Der findes som nævnt et utal af stoffer, som har disse egenskaber, men de forskellige stoffer er ikke lige effektive overfor alle former for snavs. Derfor blander man som regel flere af disse stoffer, for at dække et bredere spektrum af snavs, der kan fjernes med disse midler.

Der er stor prisforskel på vaskeaktive stoffer. Som regel er prisen højere jo mere effektive stofferne er. En høj pris kan også bero på, at det pågældende stof er mere kompliceret at fremstille eller at råvarerne dertil er dyrere. En høj pris på et vaskemiddel behøver dermed ikke at betyde en højere effektivitet.

 

Snavs kan være på alle overflader
Snavs kan være på alle typer overflader

 

Afsluttende bemærkning

Vaskeaktive stoffer anvendes ikke kun i tøjvaskemidler. Det samme er tilfældet for rengøringsmidler. For om skidtet sidder på et stykke tøj eller befinder sig på en bordplade, et gulv eller service gør ikke rigtig nogen forskel. Det er langt hen ad vejen de samme indholdsstoffer man finder både i vaskemidler, opvaskemidler og universalrengøringsmidler.